fakta om hjemmesider

 
 

Webhotel?

Et webhotel er plads på en server (en stor computer), som er forbundet til internettet 24 timer i døgnet 365 dage om året (kaldes også hosting). For at kunne publicere sin hjemmeside på internettet så andre kan se denne, skal man have et webhotel. Et fornuftigt webhotel med alle tekniske muligheder – og hvor support og stabilitet er i top – fås for ca. 50 kr. om måneden.

URL

En adresse på nettet, f.eks. www.jensen.dk

DK Hostmaster

DK Hostmaster er administrator for alle domænenavne, der ender på .dk. Det betyder, at alle .dk-domænenavne er registreret hos dem, og at de har kontaktinformationer (stamdata) på alle de, der har registreret et domænenavn.
Hos DK Hostmaster udfører de således alt det administrative arbejde, der er med at holde styr på flere end 600.000 domænenavne, der ender på .dk. Som ejer af et domænenavn betaler man 50 kr. om året til DK Hostmaster.

 

Hvilke oplysninger bør virksomheden give om sig selv?

Lovgivningen har en række krav til, hvordan virksomheder på internet skal opføre sig. Langt hen af vejen er denne lovgivning eksisterende lovgivning, som også gælder på internet, og lægger sig blandt andet op af fjernsalgsloven og markedsføringsloven. Desuden findes der nogle uskrevne regler, som er gode at overholde, og som vi vil anbefale, man følger som god skik på internet. Hjemmesiden bør som minimum indeholde: Virksomhedens navn - Fysisk adresse - e-postadresse og/eller telefonnummer, som kunden kan skrive eller ringe til - Organisationsform (type af virksomhed, f.eks. A/S) - Tidspunkt for etablering af virksomheden - Virksomhedens registerpolitik (hvis der indsamles oplysninger)

Søgemaskiner

er programmer, som kan søge efter hjemmesider med bestemte søgeord. Det er f.eks. www.google.com (en søgerobot, som udelukkende søger på ord) eller www.jubii.dk (dansk søgemaskine, som opdeler hjemmesiderne i emneområder lige som en telefonbog)

 
 
  FORSIDE  |  HJEMMESIDER  |  REFERENCER  |  FAQ   |  TIPS  |  NYHEDER  |  KURSER  |  KONTAKT