tips om internet

 

Undgå virus - benyt en firewall

Når du forbinder din computer direkte til internettet, åbner du for trafik både ud af og ind på dit lokale netværk. På den måde risikerer du, at din computer bliver angrebet af virus, orme og anden ondsindet kode, som kan skade din computer. Derfor er det vigtigt, at du beskytter din computer. En firewall er et af de midler, du som bruger eller organisation kan benytte for at sikre dig bedst muligt. Men en firewall er ikke i sig selv en tilstrækkelig beskyttelse.

Sikkerhed

Virus – adware – spyware- phising. Ordene er mange og farerne lurer alle vegne på nettet, i emailen, på mobiltelefonen, på chat’en.
På IT-borger kan du hente hjælp og gode råd

Tjek dine Foretrukne

Efterhånden får man samlet mange Foretrukne sammen, så man nemt kan finde en interessant hjemmeside igen. Men en gang imellem forsvinder hjemmesiderne, så man blot får ”siden ikke kan vises” på skærmen.
AM-DeadLink er et gratis program, hvor der er indeholdt en dansk version, og det tjekker simpelthen dine Foretrukne og rydder op.

 

6 gode råd når du surfer på nettet

  • Lad være med at åbne downloadede filer direkte i et program, med mindre du ved, at du kan stole på den hjemmeside, du henter filerne fra. Gem i stedet filerne på din harddisk, kontrollér dem med dit antivirusprogram og åbn dem først derefter.
  • Indstil din browser, så den altid spørger dig, inden programmer eller andre filtyper overføres til computeren.
  • Hent kun programmer fra pålidelige udbydere.
  • Følg browserleverandørens anbefalinger om sikkerheden. Opdater din browser jævnligt.
  • En fast internet forbindelse kan gøre det let for hackere at bryde ind på din computer. Har du en permanent opkobling til internettet, er du meget mere udsat end hvis du bare kobler dig op via telefonnettet en gang imellem. Har du ikke en firewall, så sluk din pc når du ikke bruger den.
  • Messenger-programmer, fildelings-programmer, chat-programmer og lignende kan være fulde af huller, som gør det muligt for hackere at få adgang til din pc. Hvis de kører hele tiden, er det værre, end hvis du kun bruger dem af og til.
 
 
  FORSIDE  |  HJEMMESIDER  |  REFERENCER  |  FAQ   |  TIPS  |  NYHEDER  |  KURSER  |  KONTAKT